Velkommen til WiseMovement
Din førende konsulentvirksomhed i udeskole, “Sneglelæring”, “Læring med hele kroppen”, bevægelsesorienteret undervisning i alle fag, Grøn skole, projektundervisning og klasserumsledelse.
Jeg tilbyder institutioner vedledning i hvordan man laver projektbeskrivelser og projektskemaer til planlægning og udførelse af den bedst mulige undervisning og plan for hele skoleåret.
Jeg holder kurser og foredrag med masser af eksempler på, hvordan man arbejder med projekter og klasserumsledelse, der højner trivsel og faglighed.
Foredragene og kurserne indeholder konkrete eksempler på “Læring med hele kroppen”, bevægelsesorienteret undervisning, bæredygtig undervisning, udeskole, Grøn skole m.m.
Børn med ejerskab og nysgerrighed
Når børn og unge har ejerskab til det, de vil/skal blive klogere på og har rum og plads til at nysgerrigheden og motivationen til ny viden og erfaring kan udfolde sig gennem undersøgelser og kreativitet, så vil læring gå op i en højere enhed og rodfæste sig som reel viden.

Et sted hvor alle kroppens kompetencer udfoldes og udvikles
Din institution skal have trivsel, kreativ udfoldelse og læring helt i top. Det kan du få ved:
- Børneinddragelse (fx Børneråd, Grønt råd, valg af projekter, klassens regler m.m.).
- Almen menneskelig dannelse: Tager hånd om udfordringer, konflikter, følelser, oprydning, ansvar for trivsel, bæredygtighed m.m.
- Bæredygtig skole (klassens egne regler for hvordan fællesskabet skal køre i forhold til personlige behov, fællesskabet, miljøet, naturen m.m.).
- Sneglelæringens fem faser – Oplevelse, fastholdelse, eksperimentere, arbejde fagligt, producere og evaluere.
- Udeskole: Naturens magi, værksteders kreative udfoldelse, bålmadens saft og kraft, kroppens sanser og perception stimuleres og giver førstehåndserfaringer med verden, autentiske oplevelser, der går ind under huden.
- Bevægelsesorienteret undervisning i alle fag: Der skal være mulighed for at alle barnets sanser og intelligenser kan udvikles og udfoldes gennem forskellige aktiviteter. Det handler om læringsstile og muligheden for at undersøge ting på forskellige måder. Det er læring med hele kroppen.
- Fælles evaluering. Løbende og ved projektafslutning.



Udeskole er noget der rykker
Jeg har været med til at opbygge og drive Lillesyd Friskole i to år som Viceforstander, pædagogisk leder og lærer. En hardcore udeskole, der er ude mere end 90% af tiden. Forinden har jeg været 25 år på forskellige Folkeskoler. Konklusionen er klar. Udeskole med projekter, undersøgelser og kropslighed skaber høj trivsel, sundhed og rodfæstet læring, hvor der er god sammenhæng mellem teori og praksis.

Viden om naturen, viden om sig selv i naturen og en god grundlæggende kropsbevidsthed.
Anerkendende pædagogik,inkluderende og differentieret undervisning, autensitet og nærværende voksne der går forrest som gode forbilleder.

Inspirerende og motiverende voksne, der lader børnene udfolde sig
Kære børn. Hvad kunne være fedt at lave med disse mursten? En pizzaovn! Lad os sammen lave en pizzaovn. Hvordan gør vi? Efter gode forslag og indhentning af billeder af andre pizzaovne, så var vi klar til at gå i gang.
